NYHEDSBREV
Nu har du mulighed for løbende at modtage et elektronisk nyhedsbrev fra FANDANKO.
Nyhedsbrevene bliver udsendt når vi har noget nyt og spændende at fortælle, dog maks. 2-3 gange om måneden.
Du kan til enhver tid afmelde dig via det link, som står i bunden af alle nyhedsbreve.
Tilmeld dig i menuen til venstre
 
 

 

Almindelige betingelser for reservation, afvikling og afbestilling af selskaber og arrangementer på FANDANKO
Afbestilling
Afbestilling af arrangementer på 12 personer og derover skal rettidigt ske skriftligt senest 2 uger inden dato for afvikling af det bestilte arrangement. For selskaber under 12 personer skal afbestilling rettidigt ske skriftligt senest 1 uge inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.

Krav på godtgørelse
Ved afbestilling af hele arrangementet eller reduktion på mere end 10% til og med 6 døgn før afvikling af det bestilte arrangement, kan FANDANKO kræve en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de bestilte ydelser. Ved afbestilling senere end 6 døgn før afvikling af det bestilte arrangement, kan FANDANKO kræve en godtgørelse, der svarer til 75% af prisen for de afbestilte ydelser.
FANDANKO kan ved forevisning af regning kræve, at kunden ved rettidig afbestilling betaler for ydelser, der ikke kan afbestilles f.eks. musik, kontorartikler, apparatur og lignende.

Ved manglende fremmøde (no show), har FANDANKO krav på fuld pris for hele arrangementet. Hvis arrangementet strækker sig ud over det aftalte tidsrum, kan FANDANKO kræve særskilt betaling for de udgifter, der bliver påført herved.

Reservationsgebyr og depositum
I forbindelse med reservation, kan FANDANKO opkræve et reservationsgebyr eller et depositum efter nærmere aftale. Gebyret vil blive trukket fra ved den endelige afregning, men refunderes ikke ved eventuel afbestilling. Depositum fratrækkes den endelige regning og tilbagebetales ved rettidig afbestilling.

Reklamation over arrangementet
Såfremt kunden ønsker at reklamere over arrangementet eller rejse krav om godtgørelse, skal det meddeles FANDANKO senest en måned efter, at arrangementet er eller skulle have fundet sted.

Kundens sikkerhed
Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem kunden og FANDANKO i forbindelse med reservation, afvikling af et arrangement eller lignende, kan man som forbruger rejse sagen overfor Anke-nævnet for Hotel, Restaurant og Turisme. Nævnet er nedsat af HORESTA i samarbejde med Forbrugerrådet. Alle klager op til en værdi af kr. 150.000,- vil kunne behandles.

FANDANKO - Gl. Gugvej 19 - Frydendal - 9000 Aalborg - Tlf. 98 16 22 11- info@fandanko.dk